Sådan arbejder du med søgning

Sidens overskrift er et stærkt signal til søgningen om, hvad siden handler om. Brug det ord eller den formulering, borgerne faktisk søger — gerne hverdagssprog frem for rene fagtermer. En eksakt frase i titlen kan give et højt relevansboost. Titel alene sikrer dog ikke førstepladsen: når flere sider matcher lige godt, afgør indholdets relevans den endelige rækkefølge.

Søgningen rangerer ud fra, hvor relevant sidens indhold er for forespørgslen — ikke kun om søgeordet optræder. En side, der faktisk besvarer borgerens spørgsmål med fyldig, konkret tekst, klarer sig typisk bedre end en tynd side med samme emneord i overskriften. Sørg for, at kerneinformation står på selve siden: hvad gælder, hvordan gør man, og hvad er næste skridt. Mangler der indhold, kan siden godt dukke op i søgningen, men den taber ofte til sider, der dækker emnet mere reelt — og chat får sværere ved at danne et sikkert svar.

Hvordan teksten er bygget op, påvirker både læsbarhed og, hvor let søgning/chat kan finde det rigtige afsnit. Brug klare mellemrubrikker (H2/H3) — eventuelt formuleret som spørgsmål, og lad et kort, direkte svar følge lige efter. Punktopstillinger, trin-for-trin og FAQ-agtige afsnit gør indholdet lettere at scanne for både mennesker og AI.

Findes under sidens Indstillinger → SEO. Feltet giver et højere relevansboost end almindelig titel og brødtekst i sitesøgningen og er et af de stærkeste redaktionelle greb. Brug det til synonymer, alternative formuleringer og borgerord, som ikke nødvendigvis skal stå synligt i teksten. De interne søgeord kan ikke genereres automatisk, men skal udfyldes manuelt.

Browsertitel, metabeskrivelse og eksterne keywords påvirker ikke den interne søgning.

Hvis en side ikke skal kunne findes, kan du udelukke den, så den ikke vil fremgå i den interne søgning (eller eksterne søgemaskiner). Brug SEO-feltet Ekskludér siden fra interne og eksterne søgeresultater. Det kan være tilfældet, hvis I har sider publiceret, som kun skal findes via navigation eller link.

Skyderen styrer, hvor meget søgningen skal læne sig op ad betydning (semantik) vs. de præcise ord, brugeren skriver. Standard er typisk omkring 70 (dvs. mere AI end ren tekstsøgning).

• Høj AI-vægt: En søgning på “skrald” kan også ramme sider om “affald” og “genbrug”, selvom ordet “skrald” ikke står på siden.
• Lav AI-vægt / tæt på 0: Resultaterne kræver i højere grad, at de indtastede ord faktisk findes i indholdet.

Brug højere AI-vægt, hvis borgerne søger i hverdagssprog, mens I skriver mere fagligt. Brug lavere vægt, hvis præcise termer er vigtige (fx juridiske eller tekniske begreber).

Sætter en tærskel for, hvor tæt et AI-match skal være på søgningen, før resultatet tæller med. Standard er typisk 30.

• For lav tærskel: Flere resultater, men også mere “støj” — sider, der kun er løst beslægtede.
• For høj tærskel: Renere liste, men I risikerer at skjule nyttige, beslægtede sider.

Eksempel: Ved søgning på “pas” kan en lav tærskel også trække sider om “rejse” og “ID” med ind; en høj tærskel holder sig tættere på det, der ligner pas-emnet mest.

Afgør, om indhold i PDF-filer indgår i søgningen, og hvor meget et PDF-match må løfte den side, filen hører til.

• PDF-søgning slået fra: Kun sidernes eget indhold søges — nyttigt, hvis mange gamle PDF’er ellers overskygger de aktuelle indholdssider.
• PDF-balance høj: En side kan ryge op, fordi en tilknyttet PDF matcher godt, også hvis selve siden kun nævner emnet kort.
• PDF-balance lav: PDF’er fylder mindre i rangeringen; sideteksten vægter mere.

Eksempel: En kort side “Byggetilladelse” med en fyldig PDF-vejledning kan rangere højt ved høj PDF-balance — eller holde sig mere tilbage, hvis I hellere vil fremhæve rene indholdssider.

Lader brugeren afgrænse resultaterne til fx sider, nyheder, publikationer eller PDF’er.

• Slå kun filtre til, hvis indholdet reelt er kategoriseret/tagget — ellers får borgerne tomme eller misvisende faner.
• Eksempel: Har I mange nyheder og publikationer, kan et nyheds- og publikationsfilter hjælpe. Har I næsten kun almindelige sider, giver filtre ofte mere forvirring end værdi.
• Events kan typisk indgå i “Alle”, men behøver ikke egen type-fane.

Giver brugeren en tjekboks, så de selv kan kræve, at søgningen kun viser resultater med eksakt match på de indtastede ord (uden bøjninger, delvise match og semantisk udvidelse).

• Uden tjekboks: Søgningen kører med den balance, I har sat (tekst + AI).
• Med tjekboks markeret af brugeren: Semantisk søgning slås fra for den søgning, og listen bliver mere ordret.

Eksempel: En søgning på “§ 19” eller et præcist produkt-/sagsnavn kan have gavn af præcise matches, mens “hjælp til affald” typisk har gavn af den bredere søgning.

Når flere sider matcher nogenlunde lige godt (fx på titel), er det rerankeren, der finjusterer den endelige rækkefølge ud fra, hvor relevant indholdet er. Den påvirker også, hvilke kilder chatten vælger til sit svar.

• Reranker til (anbefalet i de fleste tilfælde): Bedre relevansrækkefølge mellem næsten ens match.
• Reranker fra: Hurtigere søgning, men svagere rangering — og chat har sværere ved at vurdere, om et svar er sikkert nok.

Eksempel: Tre sider hedder noget med “pas”. Med reranker kommer den side, der faktisk forklarer ansøgning og frister, typisk før en kort henvisningsside. Uden reranker er den finjustering væk.

Bruges, når en bestemt side skal ligge øverst for et givent søgeord — fx en kerneydelse. Opsættes under Navigation → Search. Det er den stærkeste måde at sikre førstepladsen for en term. Bemærk, at det kræver eksakt match på den forespørgsel, brugeren skriver.

Læs om fastgjorte søgeresultater.