Map-modulet

Modul Media & Visuals

Du kan bruge Map-modulet til at vise geografiske lokationer direkte på et interaktivt kort. Det kan eksempelvis være vigtige steder i kommunen, offentlige tilbud, organisationsafdelinger, arrangementer og projekter. Ved hjælp af de såkaldte pins, altså markører, kan du fremhæve specifikke steder, som hver især kan indeholde informationstekst, billeder, links og kontaktoplysninger.

Sådan gør du

Du kan trække modulet ind i hvilket som helst felt på siden, og ændre bredden som det passer dig

Dobbeltklik på modulet for at åbne redigeringsvinduet. Her bliver du mødt af to sektioner: Content og Automatically import data. De omfatter de tre måder, du kan opsætte data i modulet.

Klik på Place, giv elementet et navn, og bekræft. Derefter kan du dobbeltklikke på elementet i oversigten for at redigere indholdet.

  • Du kan tilføje tekst som kan omfatte lokationens navn, adresse, funktion, formål, osv.
  • Du kan fastsætte lokationens koordinater, både manuelt eller ved at klikke på kortet
  • Du kan tilføje et link til elementet, som vil blive vist i den lille infoboks, som hvert element får visualiseret på kortet og på oversigten ved siden af kortet
  • Du kan tilføje et billede til elementet, som også bliver vist i infoboksen
  • Du kan kategorisere elementet. Kategorier er ikke nødvendige for at bruge modulet, men kan være behjælpelige hvis du har mange forskellige typer af pins på dit kort. Brugere kan interagere med kategorierne i filtreringsfunktionen, som du kan slå til i modulets indstillinger. Kategorierne oprettes i Map Categorizations-konfigurationen, som ligger i Configurations i Kontrolpanelet.

Du uploader en CSV ved at klikke på Import CSV File. Hvis du er usikker på den rigtige struktur i din CSV, kan du starte med at downloade en skabelon, som du derefter kan fylde ud og så uploade.

  • Det gør du i den anden del af redigeringsvinduet, altså Automatically import data. Her kan du også vælge om dataene automatisk skal opdateres, eksempelvis hvis du opdaterer i kildedokumentet løbende, og du kan fastsætte tidsinterval for den automatiske opdatering.
  • Denne type af import er nyttig hvis data vedligeholdes andetsteds, eksempelvis i et separat regneark eller i en tredjepartsintegreret database.
  • Husk, at linket skal pege direkte på filen. Et link kunne have denne struktur: https://data.organisationensnavn.dk/uploads/offentlig/lokationer.csv

Når du er færdig med opsætningen skal du gemme modulet og derefter gemme og publicere siden på ny, så ændringerne slår igennem.

Modulets indstillinger

I modulets indstillinger kan du tilføje et søgefelt, kategorifilter, vælge kortkilde, indstille standardzoom, tilpasse indstillinger for CSV-import, hvis den ikke følger standardopsætning, og påvirke modulets visuelle udtryk (disse muligheder varierer alt efter, hvad der har været inkluderet i designprocessen, men typisk vil du kunne vælge en hvid, indrammet eller highlighted baggrund).

Om CSV-filer

Hvad er en CSV-fil?

En CSV-fil (comma-separated values) er en tekstfil, der bruges til at gemme tabulære data - altså data, der skal tolkes i en eller anden form for tabelopsætning med rækker og kolonner - i et letlæseligt format. Dataene i en CSV-fil er adskilt af et bestemt tegn, typisk et komma (deraf navnet), men man kan også bruge andre symboler, hvis fx. dataene i sig selv indeholder kommaer.

Strukturen af en CSV-fil:

  • Hver linje i filen repræsenterer en række i datasættet.
  • Værdierne inden for hver række er adskilt af en separator (normalt komma).
  • Den første række bruges ofte som overskrift, der beskriver eller dikterer indholdet i de forskellige kolonner.

Eksempel på opsætning af data i en CSV-fil

Navn,Alder,By

Peter,30,København

Maria,25,Aarhus

Jens,40,Odense

Hvorfor skal man bruge CSV-filer?

CSV-filer er oplagte at bruge til at overføre data mellem programmer, fordi det er et universelt og simpelt format. Det betyder, at så længe filen downloades eller konverteres til CSV-formatet, så kan du bruge data opsat i mange forskellige tekst- og/eller dataprogrammer, såsom Excel, text editor og lignende. 

I GoPublic kan du bruge CSV-filer til importering af data i Table-modulet, Map-modulet samt grafmodulerne. Hvis du er i tvivl om, hvordan dit dataark skal opsættes, kan du downloade en skabelon, som du så kan åbne i dit foretrukne program. Når filen er klar til brug, så skal du downloade en kopi med UTF-8 formatering, som er en tegnkodning, der sikrer, at alle tegn i datasættet vises korrekt på tværs af systemer og platforme.

Min CSV fejler, hvad kan der være galt?

Hvis du har problemer med at uploade din CSV-fil i en af de tidligere nævnte moduler, så kan der selvfølgelig være tale om en fejl, men inden du kontakter supporten, så prøv gerne følgende tricks. Det kan nemlig godt være lidt bøvlet med disse filer, og man overser hurtigt én lille ting, som kan have stor betydning:

  1. Hvis dit datasæt indeholder komma, skal du vælge en anden CSV-separator i modulet. Det vil typisk være et semikolon i stedet. Generelt anbefaler vi dog, at du undgår at bruge komma i dataene når du arbejder med CSV-filer.
  2. CSV-filen skal være gemt med UTF-8-kodning. Denne kodning sikrer, at modulet kan konvertere alle tegn og symboler korrekt. Det er ikke sikkert, at det program du har oprettet din data i, automatisk gemmer med UTF-8, når du henter filen ned. Du kan derfor køre filen gennem et gratis værktøj som dette, og prøve at uploade i modulet igen. Start gerne på en frisk ved at slette det modul du forsøgte at uploade den gamle fil, og træk et nyt et ind på siden.
  3. Data kan være opsat forkert. Vi kan ikke hjælpe så meget med opsætningen af reel data, men hvis du arbejder med grafmodulerne, kan du prøve at uploade eksempelfilerne (som du kan hente under hver sektion i artiklen her), og nærstudere, hvordan dummy-dataene her bliver sat op, og tilpas din egen data herefter. Det kan være, at der er en tom kolonne for meget, eller at der mangler labels, at dataene der skal svare til x- og y-akserne er ombyttet, eller noget helt andet.

Hvis ingen af ovenstående løsninger virkede, så er du selvfølgelig velkommen til at skrive til vores support.

Senest opdateret 02-06-2024

Brugsscenarier

Modulet er oplagt til at:

  • Fremhæve fysiske placeringer, eksempelvis biblioteker, genbrugsstationer, skoler, kulturhuse, afdelinger
  • Vise events eller aktiviteter på tværs af lokationer, godt i samspil med eventarkivet (læs mere her)
  • Give overblik over tilbud i et område
  • Illustrere byudvikling, renoveringsprojekter eller betydelige, trafikale ændringer

Relaterede vejledninger

Har du brug for hjælp?

Kontakt supporten

Opret og følg din sag på vores supportplatform. 

Opret sag i Zendesk

Er problemet akut?

Så tøv ikke med at ringe til os:
+45 6169 9796

Telefontider:

Man-fre: 9.00-16.00