Billedformater i GoPublic

Vejledning Media & Visuals

Bliv klogere på, hvilke billedformater I skal bruge på jeres hjemmeside.

Brug billeder med omtanke

Billeder kan være gode til gøre en ellers teksttung og ensartet side visuel, og mere spændende for læseren. Men pas på med, at "gå amok" i billeder: Brug kun billeder, når det er relevant for indholdet, eller en enkelt gang eller to som dekorative elementer, hvis en side har brug for et "pift".

16:9 formatet

Et af de mest populære billedformater på websites er det såkaldte 16:9 format. Dette format anbefaler vi, at I bruger i alle jeres moduler. Dette gælder både ved brug af multi box, hero, kontaktmodul mm. 

Når du vælger et billede i GoPublic, kan du automatisk beskære billedet til 16:9 format, som vist her:
OBS: Der kan være designmæssige grunde til, at 16:9 formatet ikke passer ind i et specifikt modul eller et særligt sted på jeres website. Dette kunne f.eks. være "Split box" udgaven af vores Hero modul, som er designet til kvadratiske billeder. Men i mindre indholdsbokse, anbefaler vi generelt 16:9 formatet.

Når det samme format bruges på tværs af hele siden sikrer I, at der er et ensartet udtryk og en rød tråd gennem designet.

I undgår også billeder med forskellige højder, som vist på disse tekstbokse:

Fermentum Ornare

Maecenas faucibus mollis interdum. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla.

Fermentum Ornare

Maecenas faucibus mollis interdum. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla.

Fermentum Ornare

Maecenas faucibus mollis interdum. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla.

Hvis I derimod beskærer billederne i 16:9 format i GoPublic som vist i ovenstående eksempel, vil billederne være lige høje:

Fermentum Ornare

Maecenas faucibus mollis interdum. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla.

Fermentum Ornare

Maecenas faucibus mollis interdum. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla.

Fermentum Ornare

Maecenas faucibus mollis interdum. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla.

Størrelse på billedfiler

Undgå at uploade kæmpestore billedfiler som fylder flere MB, især når de bruges til mindre tekstbokse som billederne i ovenstående eksempel. En god tommelfingerregel til billeder som disse, er maksimalt at holde filstørrelsen til 100 KB. 

Hvis I derimod indsætter et Hero modul er det godt givet ud, at have et billede i lidt bedre kvalitet, da disse moduler ofte har en stor størrelse.

Her ses et eksempel på et Hero modul, med et billede i lav opløsning:

Fusce Aenean

Cras justo odio, dapibus ac facilisis in, egestas eget quam. Curabitur blandit tempus porttitor.

Her er det altså godt givet ud, at bruge billeder i høj kvalitet, som vist her:

Fusce Aenean

Cras justo odio, dapibus ac facilisis in, egestas eget quam. Curabitur blandit tempus porttitor.

Valg af kvalitet i GoPublic

I har også mulighed for at justere billedkvaliteten i GoPublic. Dette ændrer ikke på billedfilens oprindelige størrelse, men derimod størrelsen på det billede, der bliver vist på siden, når brugeren åbner siden.

Det kan derfor være en god idé at vælge en lidt lavere kvalitet på større billeder, hvis I oplever, at særlige billeder loader langsomt på siden:

Ofte stillede spørgsmål om billeder

Her finder du spørgsmål om billeder i GoPublic vi ofte får stillet i vores support.

Fotos

Hvis du skal uploade et helt normalt fotografi vil vi altid anbefale jpeg/jpg, da dette er et raster format. Det betyder, at billedet består af pixels, og kan blive gnidret når man f.eks. zoomer ind på billedet. Dette format er ideelt til fotografier. Husk at holde billedet på ca. 100KB eller under, så billedet ikke loader for tungt.

Billeder med transparent baggrund

Hvis du har et billede med transparent baggrund (f.eks. en infografik) er png dét format du vil vælge (medmindre det er en illustration i vektorformat, se mere under "illustrationer"). Hvis du bruger jpg/jpeg til billeder med transparente baggrunde, virker det ikke, så her skal png altså vælges.

Illustrationer

Hvis du har adgang til en svg-udgave af en illustration, vil vi altid anbefale dette, da dette er et vektor format som betyder, at illustrationen ikke mister kvalitet uanset hvor meget du zoomer. Du kan selv eksportere en svg-fil fra f.eks. Adobe Illustrator. Du kan i denne FAQ se, hvordan du eksporterer illustrationen korrekt i illustrator.

Logoet på din hjemmeside vil vi altid anbefale at uploade i svg, så det står knivskarpt.

Hvis du ikke har adgang til en svg, vil vi anbefale at bruge png, da du her får en transparent baggrund til din illustration. Derudover bevares kvaliteten også bedre i en png, end den gør i jpg/jpeg. Vær her opmærksom på, at png'er ofte er større filer, så sørg for, ikke at uploade alt for tunge filer. Det kan gøre, at din side loader langsomt. 

Når en svg-fil ikke vises på din hjemmeside (hvis du f.eks. har uploadet et logo i svg som ikke vises), skyldes det ofte, at filen ikke er eksporteret korrekt.

I Adobe Illustrator skal du vælge disse indstillinger, når du eksporterer din svg:

Senest opdateret 02-06-2024

Relaterede vejledninger

Har du brug for hjælp?

Kontakt supporten

Opret og følg din sag på vores supportplatform. 

Opret sag i Zendesk

 

Eller ring til os på:
+45 6169 9796

Telefontider:

Man-fre: 9.00-16.00