Valg af menu

Design og UX Workshop IA - informationsarkitektur

Dette forløb hjælper jer med at finde den menutype, der passer bedst til jeres indhold og brugeres behov. Med udgangspunkt i jeres kortsortering og struktur kommer I igennem nogle enkle trin, hvor I ser på muligheder, henter inspiration og prøver ting af, inden I vælger, hvad der fungerer bedst for jer.

Introduktion

Vælg den rigtige menu til jeres navigation

Dette forløb ligger sig i forlængelse af IA-kortsorteringen. Start derfor med at sikre jer, at I har overblik over jeres nye struktur. Brug denne tjekliste til at vurdere, om I har det nødvendige grundlag:

  • Har i en overordnet struktur med hoved- og underkategorier?
  • Er det besluttet, hvilke hovedmener der skal være i topmenuen?
  • Ved I, hvor mange niveauer der skal være synlige i jeres navigation?
  • Kender I jeres målgrupper og deres behov?

Hvis I har styr på alt det, er I klar til at gå videre og bestemme hvordan jeres menutype skal se ud.

Informationsarkitektur

Gå til kortsorteringsworkshop

Har I endnu ikke lavet en informationsarkitektur? Start med det forløb, inden I vælger menu.

Gå til informationsarkitektur workshop

Trin 1

Dan jer et overblik over de forskellige menuer

Der findes forskellige menutyper i GoPublic, og du kan læse fordele og ulemper ved de forskellige typer herunder. Husk at I automatisk vil få en hamburger-menu på mobil, og den vil afspejle niveauerne, I vælger at lave på computer. 

En megamenu er velegnet til brede stukturer med mange underpunkter. Den giver brugeren et klart overblik over flere niveauer fra hovedmenuen.

Hvis man vil lave en megamenu, kræver det en god organisering og en klar forståelse af, hvordan informationen ligger.

En dropdown menu er en simpel løsning, hvor der kan vises få underpunkter. Den er hurtig at implementere.

Kan blive rodet, hvis I arbejder med mange valgmuligheder og har en kompleks struktur.

Denne mulighed bruges, hvis I vil holde jeres topmenu helt enkel og ikke vise nogle underemner. Dette valg er bedst, hvis har nogle klare overemner, som er selvforklarende. Her bliver brugeren ledt ind på en underside ved at klikke på det enkelte overemne. Herfra kan de se eventuelle underpunkter, og derfor bliver denne type side også kaldt en trafikside.

Trin 2

Vurder jeres behov

Ud fra de ovenstående muligheder og med jeres informationsarkitektur i hovedet, diskuter således:

  • Hvor vigtigt er det med visuelt overblik i første klik?
  • Hvor mange hovedområder og niveauer har I, og hvor komplekse er de hver især at finde rundt i?
  • Hvilken type brugeradfærd forventer I?

Lav herefter en runde, hvor I fortæller om jeres overvejelser og kobler dem sammen med en type af menu, fx:

“Vi har mange niveauer i vores struktur og brugeren ønsker et visuelt overblik for at finde rundt, derfor virker en megamenu relevant at bruge”.

Trin 3

Find inspiration

Før I beslutter jer for en type af menu, er det vigtigt at se, hvordan andre med lignende struktur som jer, har valgt at løse det, da det skaber fælles referencer og konkret viden.

Find derfor 5-10 websites fra jeres konkurrenter eller bare nogen, I synes fungerer godt. Undersøg: 

  • Hvordan de har opbygget deres hovedmenu.
  • Hvad sker der, når man klikker eller holder musen over?
  • Hvordan ser det ud på mobil?

Lav gerne et inspirationsboard med eksempler, I kan vende tilbage til.

Trin 4

Test og vælg

Lav nogle hurtige skitser. Brug papir eller digitale værktøjer som Figma med jeres eget indhold og struktur som udgangspunkt.  Test derefter hinanden. “Hvordan ville du finde X?”

Diskuter hvad der fungerer bedst – husk at tænk ud fra jeres brugeres behov. Når I er blevet enige om en menu, der fungerer bedst til jeres situation og informationsarkitektur, er I klar til at implementere den på jeres GoPublic-site. 

Indhold