Sådan arbejder du med Events i GoPublic

Undervisningsforløb Content & Layout

Events i GoPublic har både sit eget arkiv og sin egen sidetype. Principperne for oprettelse af Events er meget de samme som du kender fra andre arkiver. I dette forløb tager vi dig gennem konfigurationen og guider dig til at oprette events.

Trin 1

Tag stilling til jeres indhold og behov

Der er en del fordele ved at vælge at opbygge indholdet i et arkiv - overvej, om det matcher jeres behov. 

Events minder om en nyhedsside, men indeholder en række ekstra muligheder. Du kan indstille dato eller tidsperiode, tilknytte lokationer, event manager og særlige felter om begivenheden. Derfor er det en indholdstype, som er særligt velegnet til at håndtere alle former for begivenheder såsom arrangementer, konferencer, møder eller andet indhold, som har en periode eller et tidsforløb. Når du opbygger et event-arkiv vil dit indhold indgå i en fast struktur og ramme.

Hvad er Events?

Events dækker over flere ting i GoPublic, da der er flere funktionaliter og konfigurationer, der spiller sammen omkring Events.

  • Arkiv - Events har sin egen arkiv-type i form af et Events Archive. Det er her de enkelte events "bor" og hvor de forskellige events vil blive oprettet i CMS'et. På hjemmesiden vil det for brugeren være den side, hvor man kan se den samlede oversigt over alle events på en liste. 
  • Sidetype - De enkelte events, der indgår i arkivet vil blive oprettet i sidetypen Event Page.  
  • Listemodul - Events har også et modul, Event List Module, som kan bruges til at vise lister med Events. Det svarer til Advanced List-modulet, men indeholder funktionaliteter dedikeret til Events. 
  • Derudover er der også mulighed for at tilføje lokationer og event managers, som styres via sitets Configuration
Trin 2

Opret og konfigurer et event-arkiv

Når du har gjort dig de indledende overvejelser og planlagt, hvordan arkivet skal fungere, kan du oprette det. 

Sådan gør du

  • Via sidetræet finder du den side, som arkivet skal ligge under. Højreklik på siden. Skal arkivet fx ligge direkte under forsiden, så højreklikker du på forsiden. 
  • Vælg 'Create', og derefter vælger du Event Archive.
  • Giv arkivet en titel (den kan ændres senere), og bekræft.

Nu er selve arkivet og arkiv-siden oprettet. 

Nu har du oprettet arkivet og selve den side, der viser det indhold, der bliver oprettet i arkivet. Lige som på andre sider kan du skrive indhold i artikelfeltet eller tilføje moduler på siden. 

  • Giv arkivet en overskrift, fx. 'Arrangementer, 'Kalender' eller lignende. 
  • Tilføj eventuelt en introducerende tekst, måske en infoboks eller boks til nyhedsbrev-tilmelding, eller hvad der ellers kan give mening. Dette kan også tilføjes senere. 
  • Afslut med 'Save and Publish'.

Nu er arkivet oprettet og der oprettes automatisk et en tilhørende konfiguration.

Når du har publiceret et arkiv, bliver der automatisk oprettet en tilhørende konfiguration, som du skal gennemgå og foretage de ønskede indstillinger. 

Via kontrolpanelet finder du Configuration, Gå til 'Archives' under dit sites konfiguration. 

Der vil ligge en konfigurationsside med det navn du gav du gav dit arkiv. Har du fx. navngivet arkivet 'Arrangementer' vil konfigurationen hedde 'Arrangementer Settings'. Det er en god idé at navngivning af arkivet og dets settings følges ad for selv at kunne holde styr på det. 

Indstillinger i Configuration: 

  • Root Page: Her tilknyttes indstillingerne til et konkret arkiv på hjemmesiden. Denne skal altid være udfyldt, for at arkivet virker efter hensigten. Vælg det arkiv, du lige har oprettet. 
  • Organizer: Dette bestemmer sorteringslogikken i arkivets backendvisning - dvs. om eventsider skal placere sig i mapper med år eller i år og måneder. 
  • Arkiv-kategorier: Her bestemmer du hvilke(n) kategori(er) en side skal have for at “høre til” i arkivet - dette kalder vi også Arkivvælger-kategoritypen. De kategorier, der er oprettet på sitet vil fremgå af valgmulighederne. Vær opmærksom på, at det kun er nødvendigt at tilføje én arkivvælger-kategori. Du skal derfor ikke tilføje alle de kategorier til konfigurationen, som du har planlagt, der skal fremgå i arkivet, da disse sættes på sideniveau. 
  • Filter Logic: Indstil en sorteringslogik for frontend-visningen af arkivet - dette er knyttet til det ovenstående filter
  • End User Filtering: Her vælger du hvilke kategorityper, som slutbrugeren skal kunne filtrere i arkivet med

Indstillinger i Appearance: 

Her bestemmer du frontend visningen af arkivet og hvilke indstillinger, der skal være for visningen af events. Fx hvor meget der skal tages med i visningen, hvilken rækkefølge osv. 

Indstillinger i End User Filtering: 

Her foretager du indstillinger for hvordan filtreringen skal fungere for brugeren - både hvilke kategorier der evt. skal indgå og om man skal kunne filtrere i forhold til lokation og event manager. 

 

Tip

Hvis du senere hen ændrer navnet på dit arkiv, så vil den tilhørende konfigurationsside ikke ændre sig automatisk. For at gøre det nemmer at holde styr jeres arkiver, så ændre gerne navngivning begge steder. Det er særligt relevant, hvis I har mange arkiver. Man kan altid se, hvilket arkiv konfigurationen hører til under 'Root Page'.

Nu er arkivet konfigureret og klar til at tage i brug. 

Du kan gå tilbage til indholdsfanen og begynde at oprette indhold til arkivet. Det kan du læse mere om i næste trin. 

 

Video om oprettelse af events-arkiv kommer snart. Indtil da kan du se videoen her, der viser oprettelse af et standard-arkiv, som er næsten samme proces. 

Trin 3

Opret lokationer

Hvis du ønsker at tilknytte steder til dine events, har du mulighed for at oprette Locations. Når du ønsker at oprette et Event vil de Locations du har oprettet komme frem som en valgmulighed på siden. 

Når du tilføjer Locations til dine begivenheder, vil de altid blive vist i en boks sammen med den resterende information om begivenheden. Brugen af Locations sikrer en ensartet visning af dine events. Ønsker du ikke at benytte Location kan du som alternativ skrive oplysningerne ind i brødteksten. 

Sådan gør du

  • Gå til din Configuration via venstrepanelet.
  • I sidetræet går du til dit site og folder Configuration ud.
  • Stil dig på Location og højreklik → Vælg Create → Location Folder
  • Navngiv mappen (kan ændres senere) og gem. 

  • Gå til en Location Folder → Vælg Add section
  • Giv Location en titel (kan ændres senere), afslut med Create.
  • I Location feltet skriver du nu de oplysninger, der skal fremgå og som vil blive vist på siden, fx navn på stedet og adresse. Det er også muligt at indsætte et link til stedet.
  • Afslut med Save. 

Nu er lokationen gemt i systemet og du kan vælge den som en mulighed, når du opretter events.

Trin 4

Opret Event Manager

Du har mulighed for at oprette Event Manager, så det kan fremgå af begivenheden, hvem der er ansvarlig. Ligesom med lokationer skal du oprette Event Managers i sitets konfiguration, for at de kan vælges, når du opretter events. 

Sådan gør du

  • Gå til din Configuration via venstrepanelet.
  • I sidetræet går du til dit site og folder Configuration ud.
  • Stil dig på Event Managers og højreklik → Vælg Create → Event Contributors.
  • Navngiv nu din gruppe (kan ændres senere) og afslut med Create

  • Vælg Add section → Event Manager. Giv en titel og afslut med +Add
  • Dobbeltklik på den Event Manager der nu er oprettet for at udfylde oplysninger.
  • Udfyld Name of Event Contributors - dette er den information, som vil blive vist. Det er også muligt at tilknytte et link.
  • Afslut med Save.

Nu er event managers gemt i systemet og du har mulighed for at tilknytte de oprettede event managers til de events du opretter.  

Du kan selvfølgelig altid undlade at bruge funktionen, hvis der ikke skal tilknyttes event managers til jeres events. 

Trin 5

Opret et event

Events har sin egen sidetype i GoPublic. Når du har oprettet og konfigureret et event arkiv og eventuelt også tilføjet Locations og Event Managers kan du gå i gang med at oprette events. 

Brug guiden her:

Læs mere

Sådan opretter du et event

Her kan du se en guide til, hvordan du opretter og publicerer events. 

Indhold

Har du brug for hjælp?

Kontakt supporten

Opret og følg din sag på vores supportplatform. 

Opret sag i Zendesk

Er problemet akut?

Så tøv ikke med at ringe til os:
+45 6169 9796

Telefontider:

Man-fre: 9.00-16.00