Sidetjek er en slags side-niveau version af GoPublics Analytics-værktøjer. Den primære forskel på Sidetjek og Analytics er, at Sidetjek benyttes på den enkelte side, mens Analytics bearbejder hele sites. Sidetjek kan hjælpe dig med at sikre, at indholdet på siden er tilgængeligt og overskueligt.
Hvor finder jeg Sidetjek i GoPublic?
Sidetjek findes på alle typer af indholdssider i GoPublic. Du kan finde Sidetjek-fanen efter Indstillinger-fanen, og du kan kende den på ikonet med den stigende graf.
I denne fane har du adgang til følgende værktøjer:
Alt Tags
Dette værktøj scanner siden for billeder, der ikke er markeret som dekorative og ikke har en alt-tekst. Det er op til dig at vurdere, om det er tilstrækkeligt blot at markere billedet som dekorativt, eller om der er brug for en alt-tekst.
Broken Links
Dette værktøj scanner siden for døde links og andre links du bør være opmærksom på - de såkaldte advarselslinks.
Headline Order
Dette værktøj scanner sidens overskrifter og meddeler fejl i overskriftrækkefølgen. Det er vigtigt at du sørger for, at indholdet på din side overholder principperne for logisk rækkefølge af overskrifter, da fejl med dette kan påvirke SEO negativt og forværre brugeroplevelsen for personer, der er afhængige af skærmlæsere.
CPR Issues
Dette værktøj scanner siden for CPR-numre, så du kan sikre, at du ikke har denne personfølsomme information liggende frit tilgængeligt.
Analytics
Dette værktøj analyserer og visualiserer hitraten på siden over en given periode, så du kan se hvor mange besøgende siden har haft, både i alt og fordelt på browsere. Dette kan være en nyttig statistik til eksempelvis kampagnesider eller andre nyligt lancerede indholdssider, så du kan få en indikation for, om indholdet rent faktisk når publikum.
Lix Counter
Dette værktøj beregner læsbarheden af indholdet på siden. Du kan bruge lixtallet som en indikator for, hvor kort eller lang tid det tager at læse siden igennem, men husk at denne beregning ikke tager højde for eksempelvis sætningsstruktur og kontekst.