Grupperne viser først deres moodboard og forklarer, hvilke valg de har truffet og hvorfor. Derefter præsenterer de deres forside-skitse og fortæller, hvordan de har arbejdet med at omsætte den visuelle stemning til en konkret side.
Efter hver præsentation inviteres resten af deltagerne til at give feedback: Hvad fungerer godt? Hvad overrasker? Hvilke elementer kan I se jer selv bruge I jeres endelige visuelle identitet?
Det er vigtigt, at feedbacken ikke kun handler om, hvilken løsning der er “pænest”, men at man er nysgerrig på, hvorfor noget virker, og hvilke små delelementer (farvekombinationer, billedvalg, fontparringer, stemninger), der potentielt kan tages med videre i det samlede arbejde.
Husk: Der behøver ikke være én vinder. Workshoppen handler om at samle inspiration og træffe mere kvalificerede valg bagefter.