Eftermiddagsmøde d. 3/9 2026

Highlights fra GoPublic Gathering

Tak til alle, der deltog i årets tredje GoPublic Gathering.

Efter en længere periode med fokus på V6-migreringen er GoPublic nu klar til at sætte yderligere fart på udviklingen. På dagens Gathering præsenterede vi både konkrete forbedringer fra idébanken og helt nye løsninger til support, AI, søgning, samarbejde og governance.

Fælles for nyhederne er, at de skal gøre det lettere at løse de daglige opgaver – både for brugerne af jeres websites og for de redaktører og webansvarlige, der står bag dem.

Gense hele Gatheringen nederst på siden

Fra et nyt teknisk fundament til mere værdi i redaktørernes hverdag

V6 skaber plads til næste bølge af forbedringer

V6 har først og fremmest handlet om at skabe et moderne, sikkert og skalerbart fundament. Med størstedelen af migreringen gennemført kan udviklingen nu igen rette sig mod flere af de ønsker, kunderne har delt gennem idébanken.

  • 70 procent af V6-migreringen er gennemført. 51 kundeløsninger er live, mens 23 er i proces.
  • Det nye tekniske fundament giver bedre stabilitet og gør det hurtigere at udvikle og udrulle nye funktioner.
  • Idébanken er åben igen, så kunderne kan indsende, kommentere og stemme på forslag.
  • Flere efterspurgte forbedringer er allerede på vej – blandt andet bedre overblik over delte moduler, lettere redigering af 'Accordians' og håndtering af 'URL-aliaser' direkte på siden.
  • Det bliver muligt at gendanne tidligere versioner af en hel side direkte fra audit trail.
Hurtigere svar – og en smidig overgang til personlig support

Client Hub bliver den nye indgang til hjælp

Client Hub erstatter Zendesk og samler support, dokumentation og onboarding i en løsning, der er bygget specifikt til GoPublics kunder. Målet er at give hurtigere hjælp til de mange spørgsmål, der kan løses med den rette vejledning – uden at fjerne adgangen til GoPublics supportteam.

  • Client Hub bliver fremadrettet den centrale indgang til support og dokumentation.
  • En AI-assistent hjælper med svar på almindelige spørgsmål om brugen af GoPublic.
  • Assistenten skal med tiden kunne tage højde for den funktion og opsætning, brugeren arbejder med.
  • Hvis svaret ikke løser problemet, kan dialogen omdannes direkte til en supportsag med beskrivelse, link og skærmbillede.
  • Eksisterende supportsager bliver overført, så tidligere historik ikke går tabt.
  • Client Hub er i den sidste del af testfasen hos pilotgruppen og forventes fuldt udrullet i løbet af Q4 2026.
Nye muligheder med klare rammer for data og sikkerhed

AI, søgning og samarbejde rykker tættere på hverdagen

AI bliver en stadig større del af GoPublic – både i brugerrettede funktioner og i redaktørernes arbejde. Samtidig er der lagt vægt på, at teknologien skal kunne anvendes inden for tydelige rammer for databeskyttelse og kontrol.

  • GoPublic anvender egne GPU’er og open source-modeller i eget datacenter. Forespørgsler sendes derfor ikke til eksempelvis ChatGPT eller andre eksterne AI-udbydere.
  • Kundernes data bliver ikke brugt til at træne modellerne.
  • Kunderne modtager et nyt AI-tillæg til databehandleraftalen samt en skabelon til den nødvendige konsekvensanalyse, DPIA.
  • AI-funktionerne aktiveres først, når kunden har godkendt aftalegrundlaget.
  • Chatbot og traditionel søgning kan samles i én indgang, så brugeren kan få både søgeresultater og et AI-genereret svar.
  • Chat Analytics giver indblik i spørgsmål, svar, feedback og emner, hvor brugerne mangler bedre indhold. Samtalerne er tilgængelige i op til 30 dage.
  • Search Analytics viser blandt andet populære søgninger, udviklingen over tid og søgninger med svage resultater.
  • Nye samarbejdsrum på intranettet giver medarbejdere mulighed for at dele beskeder og filer i private, organisatoriske eller afdelingsbaserede rum.
  • Samarbejdsrummene er tænkt som et uformelt fællesrum på intranettet.
Fra spredte kontrolopgaver til en fælles arbejdsproces

Governance Dashboard samler ansvar og kvalitet

Det nye Governance Dashboard skal gøre det lettere at bevare overblikket på websites med mange sider, redaktører og faglige ejere. Opgaver, feedback og kvalitetskontrol samles, så det bliver tydeligt, hvem der har ansvaret – og hvor der er behov for handling.

  • Redaktører og fagansvarlige får ét overblik over deres sider, roller, reviewstatus og deadlines – også på tværs af flere websites.
  • Sider, der har overskredet deres reviewdato, bliver tydeligt markeret.
  • Automatiske kontroller finder blandt andet døde links, manglende alt-tekster, problemer med overskriftshierarkiet og mulig eksponering af CPR-numre.
  • Review-visningen gør det muligt at kontrollere siden på både mobil og desktop, kommentere og tagge kolleger.
  • Mindre tekstændringer kan foretages direkte fra review-visningen og derefter gemmes og publiceres.
  • En AI-baseret reviewassistent kan pege på sprogfejl og problemer med tilgængelighed og SEO – og i mange tilfælde foreslå eller gennemføre rettelser.
  • En organisationsspecifik Tone of Voice kan hjælpe redaktørerne med at omskrive tekster i den ønskede stil.
  • De nye muligheder bliver fulgt op af kortere online masterclasses om blandt andet Governance Dashboard samt chat, søgning og design. Sessionerne optages og skal senere indgå i GoPublics e-learningtilbud.
Keynote

Se Gathering Præsentation

Hvis det ønskes, kan præsentationen fra Gatheringen ses online her.

Se præsentationen online

Gense årets Gathing i fuld længde

GoPublic Gathering Q3 2026